Finca de Don Gavarre Vino Tinto
Designskabelon til etiketter
Guide til trykfil med sølv eller guld
Finca de Don Gavarre Vino Tinto
Vinen står klar, flot og kirsebærfarvet med enkelte lilla skær. Teksturen er behagelig og rund med masser af smag af røde bærfrugter. Tanninerne er blide og gør vinen let-drikkelig. Det er en vin man hurtigt kommer til at holde af.
Produktion:
”Tinto” betyder rød, og denne rødvin fra Don Gavarre er produceret på den spanske drue Garnacha.
Druerne til denne vin blev høstet i 2. og 3. uge af oktober. Druerne er fra forskellige parceller – nogle højtliggende og andre lavtliggende. De højtliggende vinmarker består af jernholdig og leret jord. De lavtliggende vinmarker består nærmere af en brun kalkstensjord. Vinmarkerne er mellem 25 og 35 år gamle.
Druerne bliver nøje sorteret ude i vinmarken inden de når vinhuset.
Servér gerne denne vin ved 14-16ºC og nyd den sammen med lette anretninger som for eksempel tapas med pølser, ost og brød.
Vinhuset – historie:
I 1956 besluttede alle vinbønderne i Ainzón, Bureta, Vera de Moncayo og Albeta at gå sammen om vinproduktionen, og de stiftede dermed foreningen ”Crianzas y Viñedos Santo Cristo” som et kooperativ. Dette fælles vinhus har siden da været pionerer i udviklingen af kvalitetsvine. Sammen investerer de løbende i nye kælderteknologier så de hele tiden har de nødvendige ressourcer til at kunne høj kvalitetsvin. Det er en kæmpe styrke, at foreningen fungerer som én stor familie.
Vinhuset ligger i området omkring Campo de Borja. Her i området er der koldt om vinteren og meget varmt om sommeren. På samme tid oplever man også her store temperaturudsving mellem dag og nat. Denne kombination med vekslende temperaturer mellem sæsonerne, dag og nat, giver nogle meget spændende og unikke karaktertræk til druerne. Jordbunden på de højtliggende marker er primært domineret af brun limstensjord, som er yderst veldrænende og rig på næringsstoffer. En kombination af druer fra de højtliggende og lavtliggende vinmarker giver de bedste forudsætninger for vin af høj kvalitet.
Producent
Bodegas Santo Cristo
Finca de Don Gavarre Vino Tinto
Årgang: 2017 (kan være ændret, hvis det er vigtigt for dig så spørg, hvilken årgang der pt. leveres.)
Alkohol: 14%
Land: Spanien
Varenr. 2613